---
title: "C10.2: Materialestafet for cirkulære byggematerialer"
description: "Et nyt screeningsværktøj skal gøre det lettere og mere attraktivt for små og mellemstore entreprenører at finde og bruge genbrugte byggematerialer."
date: "2026-01-05"
created: "2025-10-21"
---

[Hjem](https://cebw.silkeborg.dk/)

                    [Projekter](https://cebw.silkeborg.dk/projekter)

                    [Genanvendelse](https://cebw.silkeborg.dk/projekter/genanvendelse)

                [C10.2: Materialestafet for cirkulære byggematerialer](https://cebw.silkeborg.dk/projekter/genanvendelse/c102-materialestafet-for-cirkulaere-byggematerialer)



# C10.2: Materialestafet for cirkulære byggematerialer

Et nyt screeningsværktøj skal gøre det lettere og mere attraktivt for små og mellemstore entreprenører at finde og bruge genbrugte byggematerialer.

## **​**Om delprojektet

Behovet for boliger er stigende, men byggematerialer er allerede en knap ressource. Alene for hovedstadsområdet viser beregninger, at de vil løbe tør for materialer inden for de næste 12 år. Af den grund skal vi kunne bruge vores ressourcer og byggematerialer mere effektivt ved at lade gamle materialer, der tidligere blev anset som affald, indgå som ressourcer i nybyggeri og renoveringsprojekter.

![](https://cebw.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/7de42d7b-b813-49f6-2c11-08de105f5a4f?width=800)

##  Nemmere at vælge genbrugsmaterialer

For at kunne udnytte materialer fra gamle bygninger, der nedrives eller renoveres, er der brug for mere data og gennemskuelighed i forhold til materialernes anvendelsesmulighed og værdi.

I C10.2 udvikler Københavns Kommune i samarbejde med Bornholms Kommune et screeningsværktøj og en database for genbrugsegnede materialer, der kan gøre det nemmere at identificere og distribuere byggematerialer. Værktøjet, som integreres i en eksisterende digital materialecentral, er målrettet små og mellemstore entreprenører. Det afdækkes undervejs, om konceptet ud over en digital cirkulær materialebank også skal indeholde en fysisk materialebank.

## Et driftssikkert værktøj forankret i praksis

I projektets første fase afholdes workshops med praktikerne, herunder entreprenørvirksomheder, der håndterer nedrivningsopgaver. Det sker for at sikre, at de udviklede, digitale værktøjer taler ind i deres hverdagspraksis - og at nuværende barrierer for brugen af genbrugte byggematerialer bliver grundigt afdækket.

Værktøjet udvikles og testes ud fra en lokal kontekst, og her er København og Bornholm interessante på grund af de meget forskellige byggeskikke, miljøer og tæthed, de rummer. Erfaringerne herfra og værktøjerne vil blive spredt til andre kommuner efterfølgende.

### **Lead**

Københavns Kommune

### **Partner**

Bornholms Regionskommune

* * *

## Projekter om genanvendelse

**Vi skal stoppe afbrænding af affald og i stedet holde ressourcerne i kredsløb. Vi vil udvikle nye modeller til at indsamle, sortere og behandle ressourcer og produkter, så de bevarer den højst mulige kvalitet.**

                            [Se alle CEBW's projekter om genanvendelse](https://cebw.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/1bf70764-bc83-427e-9ae7-b16749a5e3f7)

## Materialer udviklet i projektet

### Materialestafetten

- [Hent guide og link til de interaktive værktøjer(pdf)](/p/Subsites/Circular Economy Beyond Waste/Materialer/C10.2-DELIVERABLE-Web-based-Digital-Version-of-the-Circular-Material-Depeche-april-2024.pdf "C10.2-DELIVERABLE-Web-based-Digital-Version-of-the-Circular-Material-Depeche-april-2024.pdf")

- [Se videotutorial: Sådan bruger du CØ2-beregneren](https://www.youtube.com/watch?v=Oo-6RFMpVZo)
- [Læs den fulde konceptbeskrivelse for Materialestafetten (pdf)](/p/Subsites/Circular Economy Beyond Waste/Materialer/C102DE-3.pdf "C102DE-3.pdf")
- [Se eksempelsamling med cases (pdf)](/p/Subsites/Circular Economy Beyond Waste/Materialer/CEBW-C10.2-Eksempelsamling-_-final-version--web-tilgængeliggjort-.pdf "CEBW-C10.2-Eksempelsamling-_-final-version--web-tilgængeliggjort-.pdf")
- [Gå på opdagelse i konceptet for Materialestafetten (Miro)](https://miro.com/app/board/uXjVMuXJ_Ys=/)

- [Download Materialestafetten som PDF](/p/Subsites/Circular Economy Beyond Waste/Materialer/C10.2-Digitalt-koncept.pdf "C10.2-Digitalt-koncept.pdf")

## Vil du vide mere om C10.2?

### Caroline Bjørn Larsen

Projektleder, Københavns Kommune, teknik- og Miljøforvaltningen

E-mail: AB5K@kk.dk

\_\_\_

### Rocio Paniagua Jensen

Projektleder, Bornholms Regionskommune

Telefon: 3018 1364

E-mail: Rocio.Jensen@brk.dk
